Bogholder / Controller

Bogholder / Controller

til regnskab og administration

 

Vores kunde er en veletableret grossistvirksomhed beliggende i Høje Taastrup. Virksomheden søger en erfaren bogholder / controller, der med reference til hovedaktionæren kan varetage traditionelt bogholderi samt udføre diverse kontrol- og registreringsopgaver, især omkring vareleveringer ind/ud af virksomheden. Du skal kunne starte arbejdsdagen gerne kl. 6.00 og ikke senere end 7.00, for at sikre det rette overblik.

Ansvarlig for bogholderi, regnskab og controlling

Dine arbejdsopgaver vil være direkte med reference til direktionen, og du vil få et bredt ansvarsområde i en mindre virksomhed, hvor opgaverne er mange og alsidige.

Som bogholder bliver dine primære arbejdsopgaver varetagelse af bogholderiet fra A-Z samt lønadministration af time- og funktionærlønninger, ferie og sygefravær. Det daglige bogholderi omfatter bl.a. bogføring af finans, kreditor og debitor, momsregnskab, månedsregnskab, fakturering, betalinger diverse afstemninger, klargøring af måneds-og kvartalsregnskaber mv.

Foruden bogholderiopgaverne skal du fokusere særligt på styring og kontrol af varer og transporter ind og
ud af virksomhedens lager og direkte til kunder.

Hvem er du?

Vi søger en person, der har erfaring med nævnte opgave gennem flere år og som arbejder selvstændigt, er effektiv og målrettet i et til tider hektisk arbejdsmiljø. Du er god til at strukturere og planlægge din tid og vægter præcision og struktur højt.

Du er en moden og robust person med en god faglig ballast. Du har formentlig en relevant uddannelse indenfor regnskab samt en del års erfaring fra en lignende stilling. Du er hjemmevant med at arbejde selvstændigt og kan varetage det fulde bogholderi.

Du har interesse for og erfaring med at varetage andre opgaver efter behov og er løsningsorienteret, og trives med at arbejde tæt sammen med ejerne. Du skriver og taler flydende dansk og er velbevandret i Excel.

Det tilbydes du

Du tilbydes en stilling med alsidige arbejdsopgaver, hvor din faglige og personlige profil bliver udfordret med spændende ansvarsområder. Du skal være i stand til starte tidligt, gerne ved 6-tiden. Og motiveres af at være ejernes højre hånd indenfor de nævnte områder, med særligt fokus på controlling af varer og tranporter ind/ud af lageret eller direkte til kunder.

Interesseret?

Send din ansøgning og cv på imc@imc-consulting.dk. Har du spørgsmål, som ikke er besvaret i annoncen kan du kontakte Thomas Okkels på 53 73 17 60. Vi ser frem til at høre fra dig.

Comments are closed